Fysioterapeuten 4-2021

66 FYSIOTERAPEUTEN 4/21 ESSAY Formål og ærinde Formålet med dette fagessay er kort at præsentere et para- digmatisk forslag til en fysioterapeutisk praksisteori, som folder praksisøjeblikkets «nu» oplevelser ud samt peger på kundskabsforudsætningerne herfor. Det gøres ved at se og skrive ud fra et kropsligt relationelt og et dialogisk fænome- nologisk praksisoplevelsesperspektiv, der også indeholder en kritisk filosofisk vinkel, på evidensanvendelse. Måske består fysioterapiens kernespørgsmål derfor, i praksis, mest af alt af de oplevelser, som vi med ord og tal ikke kan måle og forklare. Det er måske netop det, som mange af os el- sker ved vores fantastiske fag, fysioterapi. Øjeblikkets fag- lige skøn er, via vores håndværksmæssige praksisekspertise, derfor bærende for essayets ærinde om at anerkende fagets dialogiske fænomenologiske og kropsligt relationelle prak- sistraditioner. Dialogisk fænomenologi er et forskningsfelt, som Arnett & Arneson (1) har udviklet, som ikke handler om den enkelte filosof, men om deres tværgående syn på menneskets dialogiske fænomenologiske oplevelsesfælles- skab. Essayets målgruppe er erfarne udøvende fysiotera- peuter, undervisere og forskere i fysioterapi. Øjeblikkets kropslige resonans Dialogisk fænomenologi giver de «usynlige» ord – og tal- løse sansemæssige sider af fysioterapeutisk praksis’ «her og nu» oplevelser, herunder stilheden, plads og «stemme». Det står delvis i modsætning til kvalitativ forskning, som via spørgsmål og interviews, oftest verbalt er målrettet bagudrettede oplevelser, som de huskes, hvor dialogisk fænomenologi omhandler praksisnuets øjeblikkelige fæl- lesoplevelser. Således agerer vi først i nuet, via øjeblikkets præ-refleksive og præ-verbale dialogiske oplevede krops- lige resonans eller dissonans, ifølge fænomenologen Hart- mut Rosa (2). Her afgør blikkets resonans eller dissonans umiddelbart, hvad der er «godt» eller «dårligt» for os, i nuet. Modsvaret til samfundets fremmedgørende og acce- lererende stress og jag synes derfor øjeblikkets dialogiske resonans’ oplevelser og fordybelsen heri, ifølge Rosa. Spek- tret imellem resonans og dissonans udgør netop en dia- logisk sociologi om kvaliteten af vores verdensrelationer. Resonans er ikke en indre følelsesmæssig tilstand, men en lokal relationel ydre «stemning» af omverdenen, f.eks. via fysioterapi behandlingsrelationen. Blikkets oplevelser har derfor måske lige så stor betydning, som sprog og evidens, i fysioterapeutisk praksis har. Spørgsmålet er dog, om blik- ket hos nogle fysioterapeuter blot snævert ser det, som de- res evidensorienterede tanker er parate til at se? Er fysioterapi resonansens og fordybelsens fag? Spørgsmålet er derfor også, hvordan dagens fysioterapi og udforskning heraf navigerer imellem at være resonan- sens og fordybelsens humanistiske fag, eller et «quick-fix» «tekno-fix» og dissonansens evidensbaserede fag? Hvis sidstnævnte forfordeles, fremmedgøres oplevelserne og samværet, i øjeblikkets fysioterapeutiske praksis forment- lig mere og mere ved, at være udsat for et accelererende tidspres. En tidsudfordring, som evidensbaseret forskning i fysioterapi, negligerer. Dette selvom, den tid fysioterapeu- ten anvender på patienten må antages, at have betydning for behandlingsresultatet. Praktikerens nærvær og viden kan derfor ikke blot forskes frem, ifølge fænomenologen Kari Martinsen (3). Evidens udmåler altså fysioterapiens fremmedgørende og dehumaniserende «tekno-fix» forside, hvorved tiden anvendt på bagsidens humanistiske oplevel- ser af øjeblikkets dybder og resonansens dialogiske fælle- sageren fraspaltes og negligeres. Dette selvom tid faktisk kan måles. Evidensens tvivlsomme teorigrundlag Ifølge Jeremy Howick et al. (4) har flere filosoffer undersøgt evidensbaseret medicins, EBM, teoretiske fundering med hård kritik til følge. EBM og EBP; evidensbaseret praksis, udgør begge mangelfulde teoretiske begreber, fordi de ikke undersøger og uddyber, hvad fysioterapeutisk praksis og kroppen reelt «er». I stedet fraspalter EBM og EBP alt det, som ikke objektivt kan udmåles. Det ligner ikke kærlighed til viden; filosofia, som ordet filosofi etymologisk betyder. Fysioterapifaget har her tre valgmuligheder. Vi kan prag- matisk underkaste os EBM hierarkiet og indrette os efter Jens Olesen , MEd, Klinisk underviser, Fysioterapeutisk specialist i rehabilitering. Neurorehabiliteringen Regionshospitalet Skive. Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt.  Jens.olesen@viborg.rm.dk. Fagessay vurderes av fagredaktør. Ingen interessekonflikter oppgitt. Hvorfor er der massive teoretiske grundlagsproblemer i fysioterapi? Et paradigmatisk blik på fysioterapi og evidens

RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy