Fysioterapeuten 4-2021

FYSIOTERAPEUTEN 4/21 67 dets talbaserede «spilleregler». Eller, vi kan modvilligt acceptere EBM og hævde, at kernen i fysioterapi kræver accept af «lavere» former for evidens. Endeligt kan vi ud- fordre EBM og EBP ved, at udvikle et helhedsorienteret praksisparadigme, som reelt teoretisk afspejler fysiotera- pifagets biopsykosociale og dialogiske fænomenologiske oplevelsesbaserede praksistilgang. Positivistisk evidens udfører etisk vold på fysioterapeutisk praksis Derfor er en positivisme kritik, som udfordrer EBM og EBP’ praksisreducerende fysioterapitilgang nødvendig. Positivismens måletilgang og indflydelse er uanset kolos- sal, også indenfor fysioterapi. Det er her vigtig, at fastslå, at kronikken ikke er et korstog imod EBM og EBP, selvom kritikken er hård. Positivistisk evidens måler dog ikke forkert! Den måler «blot» ikke på øjeblikkets perciperede fysioterapeutiske praksisvirkelighed, hvis kvaliteter og po- tentielle effekter derved «forsvinder». Den i Oslo bosatte fysioterapeut Filip Maric (5) har ved at trække på den dialogiske fænomenolog Emmanuel Le- vinas netop vist, hvor stor den etiske «vold» er, som EBM og EBP udøver i fysioterapi. Etisk «vold» er en dehumani- serende måde at negere og underkende dialogens og rela- tionens samt perceptionens resonans med den Anden på. Ansvaret for den Andens ukrænkelighed, er for Levinas nærhedsetisk suveræn, og kan ikke tilsidesættes af hver- ken human- eller samfundsvidenskab, eller af natur- og sundhedsvidenskab. Derfor anser Levinas etikken som en førstefilosofi, der går forud for alt andet. Ved ikke at in- kludere dialogens perciperede praksisoplevelser og reso- nansens stemninger, ekskluderer positivistisk EBM og EBP netop etikken og kårer via evidenshierarkiet derved, måske fejlagtigt, sig selv og sine metoder som fysioterapiens «før- stevidenskab». Løgstrups etiske fordring og suveræne livsytringer Den danske fænomenolog Knud Løgstrup (6) er inde på noget lignende, som Levinas. Løgstrup taler om den etiske fordring, der byder os at møde den Anden med tillid og næstekærlighed, samt at vove os frem for at blive imøde- kommet. Også hos Løgstrup går øjeblikkets etiske fordring forud for sociale kontrakter og konventioner samt viden- skab. Løgstrups etiske fordrings suveræne livsytringer be- står af: Næstekærlighed, medfølelse, tillid, anerkendelse, oprigtighed, talens åbenhed, håb, glæde og sorg. At livsyt- ringerne er suveræne betyder, at Løgstrup anser dem som en slags etisk «førstefilosofi», der i øjeblikket griber os, før vi selv ved af det. Nærhedsetik peger derfor på de dialo- giske fænomenologiske livsytringers oplevede suverænitet, hvilket også gælder i fysioterapeutisk praksis. Fysioterapeutisk praksis og positivistisk fysioterapi udforskning Således ligner mange positivistiske forskeres overbevisning om, at udforskning af fysioterapi tæt på ikke påvirkes af parternes nærhedsetiske (bio)psykosociale og dialogiske praksissamvær, en alvorlig misforståelse. Herved trædes patientens og fysioterapifagets nærhedsetiske selvbestem- melse, måske også under fode, på trods af, at nærhedsetik- kenmåske burde betragets som fysioterapiens førstefilosofi. Maric mener således, at fysioterapiens reelle kernefilosofier og kernepraksisser er tæt på uudforskede. De forklædes i stedet ofte, som positivistiske EBM og EBP filosofier og praksisser der som en parallel virkelighed, illuderer «fysio- terapeutiske» «skabsfilosofier» og «skabspraksisser». Et dialogisk fænomenologisk fysioterapeutisk praksisparadigme forslag Et fysioterapeutisk praksisparadigme udgøres derfor af fusionen og syntesen af ovenstående teoriopfattelser. Kon- trasterne af, hvad fysioterapi er, og ikke er, er beskrevet af Olesen (7) via de to paradigmatiske «ligninger» nedenfor. I den første overordnede ligning anlægges et paradigma- tisk, helhedsorienteret teoriperspektiv på fysioterapeutisk praksis, via den røde farve; den sociale kontekst og matrix. Denne paradigmatiske fysioterapi ligning består af fusio- nen af et dialogisk fænomenologisk og et kritisk sociolo- gisk samt et evidensbaseret teoriperspektiv. Det foreslås som fremtidens fysioterapi paradigme, eftersom fagets massive teoretiske grundlagsproblemer adresseres herved. Den nederste ligning repræsenterer, for at bruge Maric, en med etisk «vold» reducerende «skabspraksis» og et de-kon- tekstualiserede kikkertsyn på fysioterapi, som monologisk eksklusivt baserer sig på positivistiske evidensbaserede målinger og tal. Nedenfor de to ligninger: Fysioterapeutisk praksis = Kritisk og dialogisk fænome- nologisk (kommunikativ & relationel væren) plus evidens

RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy