Fysioterapeuten nr. 8

FYSIOTERAPEUTEN 8/16

FAG

Denne oppsummering af fysioterapi til be-

handling af mennesker med skizofreni er

udarbejdet i 2015 af fysioterapeut, ph.d.

Lene Nyboe. Gjengitt med tillatelse fra Dan-

ske Fysioterapeuter.

Skizofreni er en af de mest alvorlige psy-

kiske sygdomme og er kendetegnet ved for-

styrrelser i tænkning, perception og affekt.

Blandt de hyppigste symptomer er halluci-

nationer, vrangforestillinger og tankefor-

styrrelser, nedsat energi, manglende initiativ

og engagement, affladning af følelseslivet og

tendens til at isolere sig fra omverden (1).

Sygdommen debuterer tidligt i voksenli-

vet, og debutalderen er mellem 18-25 år for

mænd og 3-4 år senere for kvinder. Skizofre-

ni kan have et stærkt varierende forløb, idet

omkring 25-30 % oplever fuld remission af

deres symptomer, 50 % har tilbagevendende

symptomer og 20-25 % har kroniske symp-

tomer (2).

De kropslige problemstillinger hos men-

nesker med skizofreni er ofte komplekse

med samtidig forekomst af somatisk syg-

dom, forstyrrelser i kropsoplevelsen og for-

andringer i muskulær spænding, åndedræt

og bevægefunktion (1). Med baggrund i de

ofte komplekse kropslige problemstillinger

vil fysioterapi til mennesker med skizofreni

ofte omfatte både kropsterapi, superviseret

fysisk aktivitet og somatisk genoptræning

og rehabilitering.

Effekt af kropsterapi

Begrebet kropsterapi anvendes her som en

samlet betegnelse for fysioterapeutiske in-

terventioner, der retter sig mod behandling

af de spor og symptomer, som psykisk syg-

dom sætter i kroppen (3). I relation til men-

nesker med skizofreni omfatter dette bl.a.

behandling af forstyrrede kropslige oplevel-

ser, nedsat kropsbevidsthed og angst (1).

En del mennesker med skizofreni ople-

ver forandringer i kropsoplevelsen. Dette

kan både omfatte forstyrrede kropslige

oplevelser som eksempelvis sansemæssige

og motoriske forstyrrelser, oplevelser af at

gå kropsligt i opløsning, at have kropslige

vrangforestillinger eller et ændret kropsbil-

lede (4,5). Erfaringer fra psykiatrisk fysiote-

rapi er, at sådanne oplevelser ofte er meget

pinefulde og angstprovokerende for den

enkelte patient. Samlet kan de forandrede

kropsoplevelser medvirke til, at den enkelte

bliver i tvivl om sin egen identitet, herunder

egen fysisk formåen samt have vanskeligere

ved at forstå og fortolke vanlige kropslige

oplevelser.

Ofte vil psykoedukation, hvor fysiotera-

peuten formidler viden om sammenhænge

mellem krop og psyke og om kroppens ana-

tomi og fysiologi, indgå i den kropsterapeu-

tiske behandling.

Der savnes evidens, men klinisk erfaring

viser, at taktil eller proprioceptiv sansesti-

mulering, kan være med til at normalisere

kropsoplevelsen og mindske forstyrrede

kropslige oplevelser.

I valg af angstdæmpende metoder, skal

fysioterapeuten være opmærksom på, om

dette kan fremkalde psykotiske oplevelser.

For nogle kan samtidig sansestimulering

eksempelvis i form af afgrænsende massage

være med til at dæmpe uro og angst, for an-

dre kan let afspænding være mere anvende-

ligt.

Undersøgelser tyder på, at de specifikke

fysioterapeutiske metoder i Basic Body

Awareness Therapy (BBAT) er effektive i

forhold til at dæmpe angst, bedre kropsbe-

vidsthed og normalisere kropsoplevelsen

(6,7). Dette er ofte afgørende i forhold til at

bedre funktionsniveau, herunder at øge det

fysiske aktivitetsniveau.

Effekt af superviseret fysisk aktivitet

Mange mennesker med skizofreni har et

lavt fysisk aktivitetsniveau med deraf føl-

gende nedsat fysisk formåen, muskelstyrke

og kondition (8,9). Fysisk inaktivitet er en

væsentlig risikofaktor for både hjerte-kar-

sygdom, type 2-diabetes og andre somatiske

sygdomme, og bidrager således væsentlig til

den øgede forekomst af somatisk sygdom og

overdødelighed hos mennesker med skizo-

freni (10). Det lave fysiske aktivitetsniveau

skyldes bl.a. manglende initiativ, motiva-

tion og nedsat energi, samtidig somatisk

sygdom, angst, nedsat kropsbevidsthed, og

social isolation (11-13). Herudover kan den

beroligende (sederende) effekt af antipsyko-

tisk behandling være en yderligere barriere

for at være fysisk aktiv (14).

Der er i dag øget fokus på overdødelighed

hos mennesker med psykisk sygdom. I det

sidste årti har omfattende forskning doku-

menteret signifikant højere forekomst af

metabolisk syndrom hos mennesker med

skizofreni sammenlignet med baggrundsbe-

folkningen (15,16). Mennesker med skizo-

freni har således en betydelig højere risiko

for at udvikle hjerte-kar-sygdom og type

2-diabetes end raske (17). Både bivirknin-

ger af antipsykotisk medicin, bl.a. i form

af vægtøgning, samt usund livsstil, særligt

fysisk inaktivitet og lav fysisk kondition, er

væsentlige årsager til udvikling af metabo-

lisk syndrom hos mennesker med skizofreni

(9,18-20). Forskning beskriver følgende

årsager til den øgede dødelighed hos men-

nesker med skizofreni (21):

• Usund livsstil, omfattende fysisk inakti-

vitet, tobak, usund kost og alkohol.

• Bivirkninger fra antipsykotisk behand-

ling.

• Insufficient diagnostik og behandling af

somatisk sygdom.

• Højere risiko for selvmord og ulykker.

Der er god evidens for, at fysisk aktivitet er

effektiv i behandling af en række somatiske

sygdomme (10); at øge det fysiske aktivi-

tetsniveau hos patienter med skizofreni er

derfor et indlysende fysioterapeutisk fokus-

område (20). Ud over at være effektiv i fore-

byggelse og behandling af somatisk sygdom

er fysisk aktivitet også et vigtigt terapeutisk

redskab i forhold til at bedre kropsoplevelse,

øge energi og mindske social isolation (22).

Fysioterapeuter har ud over en grundlæg-

gende viden om træningslære tillige specifik

viden om psykopatologi, og om hvordan

psykisk sygdom viser sig i kroppen, eksem-

pelvis i form af ændret muskulær spænding,

påvirket respiration, ændret bevægefunk-

tion og påvirket psykomotorik (3). Fysiote-

rapeuter har kompetencer til at motivere til

øget fysisk aktivitetsniveau hos mennesker

med skizofreni. I superviseret fysisk aktivi-

tet tilrettelægges konkrete fysiske aktiviteter

netop på en måde, så der tages højde for de

komplekse kropslige og mentale problem-

stillinger, som den enkelte kan have.

Effekt af somatisk genoptræning

og rehabilitering

I såvel fysioterapeutisk udredning som be-

Sammendrag:

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni